Aabenraa Akvarieforening
Torsdag d. 3/10 var der åbent hus i Tropica i Egeå. Der var en gruppe fra foreningen som tog afsted sammen.
Ved ankomst var det muligt at købe et armbånd som gav en pose med forskellige ting bl.a. flydende gødning, bundlagsgødning, en stor bog omkring Holger Windeløv som er stifteren af Tropica og omkring udviklingen gennem de sidste 50 år hvor de er blevet kendt i hele verden. Der var også en mindre anretning ved køb af armbånd.
Der var rundvisninger på 3 forskellige sprog så alle kunne forstå hvad der blev sagt.
Rundvisningen startede med en video omkring deres laboratorie hvor alle deres planter starter op og bliver del over flere omgange. Planterne bliver desinfiseret og resnset så de er helt rene inden de kommer videre i de næste mange trin inden de når ud i deres væksthuse. Der skal de igennem flere rækker hvor de vokser. De står alle mellem 4-11 uger alt efter planternes behov.
Til sidst kommer de i et køleskab for at stoppe planternes udvikling inden de pakkes manuelt og bliver sendt ud til forhandlerne.
Vi fik lov til at se deres test rum, hvor de tester planter med forskelligt lys, vandflow, stress for at sikre de kan klare turen ud i butikkerne og ud til kunderne. Derudover tester de hvor meget lys og Co2 som rådes for den bedste vækst.
Der var også fremvisning af aquascape hvor der var lavet en del siddepladser så man kunne følge med i hele opsætningen fra start til slut mens der blev forklaret en masse viden omkring opsætning og valg af planter og bundlag.
Der var mulighed for at købe 1-2 grow planter, trærødder, soil og meget mere.
Det var en meget informativ tur som gav et stort indblik og ideer til hvordan man kan forbedre ens egen planter.